Darling Downs

En sprit ny bil

En Nissan X-Trail som havde kørt 23 km da vi fik nøglerne, det er en oplevelse af at få lov at køre en hel ny bil.

En glad chaffør

I venstre side af vejen, i højre side af bilen og med INXS for fuld udblæsning - vi er jo i Australien.

Med et par grundregler i lommen er vi kommet glat fremad i landskabet.

Ved automatgear gælder der, at man kun skal bruge højre fod, for venstre træder i bund, det er den vant til på en kobling og i bund trædninger på en bremse, giver ikke en blød opbremsning.

For venstrekørsel skal man bare huske at højre sving er store sving og venstre sving er små sving, så går det legende let.

Kaffestop

Kaffen var på ingen måde af samme kvalitet som i byen. Har man ikke den store espressomaskine, er det Nescafe der bliver solgt - og det smager mest af vandretur.

Der var et enkelt bord at sidde ved, foran en opslagstavle med beskeder om 28 geder som var forsvundet og i den dur. Der lå en bunke sladderblade - og hvad fandt Sara i et dameblad? Ikke mindre end historien om Askepot.

Meget er på hovedet

Ikke nok med at solen en i nord hver middag, mange træer taber ikke bladene, men smider derimod barken.

Billedet er taget i en nationalpark, hvor der skulle være et helt forryggende vandfald, men det var ikke mange kopper vand, man kunne samle fra det.

Langbølge radio

Følelsen fra vandreture med at have det hele for sig selv gjorde sig gældende. Farten er godt nok en anden, men selv for chafføren var der masser af følelse af fuld oplevelse af omgivelserne.

The roads though the Downs may seem peaceful and uncrowded, but remember that you're sharing the highway with two of Australia's most lethal inhabitants - the road train and the kangaroo.

Vejene er asfalteret i langt højere grad end jeg havde troet, det har ikke været meget, vi har kørt på grusvej. Der er vist asfalteret hele vejen til vestkysten.

Hotel

over pub med god terasse. Værelserne var ikke noget at klappe i hænderne over, men muligheden for at hænge uden for det og se på byen var et hit.

Floodway

Det er lige nu, det er årstid for flooding, men vi har bare set markørerne for dybden i fuld skala - og det er sjældent, vi har set vand nedenfor vejen. Så der må jo være noget om den der tørke.

Dæmning

Endnu et eksempel på det manglende vand.

Marker

Når der kommer en mark, er det ikke lige at overskue størrelsen på den. Hvis der er majs, så kører man forbi majsmarker et godt stykke tid. Bomuldsmarker kørte vi uafbrudt forbi i over 20 km.

Det er lidt pudsigt at se marker, som ikke består af noget spiseligt, blive høstet.

Kilde

med 80 grader varmt vand, som presses op dybt nede fra jorden.

Stjerneskud

Solen står sent op og går tidligt ned, men den er til gengæld ret hurtigt ude af fjerene og tilbage i dem - og der i mellem er den ret aktiv.

Er en vandmelon rund?

Denne her er tydeligvis ikke, men den smagte og duftede af vandmelon.

Et af mange korte stop

Myrekigning

Myrer i alle størrelser, her troede vi, at vi så store myrer, men senere så vi endnu størrere myrer og myrehuller.

Jeg var sikker på at denne tur ville blive en tur, hvor jeg så edderkopper, som jeg aldrig ville glemme, for det er ikke mange vi har set indtil nu, og der skulle jo være nogle store hernede. Vi har dog haft to hjemme, som var lige rigelig store til min smag - og så har jeg set, den forhåbenlig største edderkop jeg kommer til at se, i roklubben. Den var stor og behåret og sad på et sculleråreblad, som den fyldte nsæten 1/4 af. På turen gennem nationalparker, store vidder, knap så rene hoteller har vi ikke set en eneste edderkop.

Girraween

Ned fra toppen

hældningen er svær rigtig at fornemme på billede, men vældig praktisk at man ikke skulle zig-zagge en masse for at komme ned.

Toppen vi nåede

Rigtig god top.

Bemærk kænguruerne forrest i billede, vi har bare set mange kænguruer på turen, det er en pudsig størrelse, som er ret afhængig af deres hale.

Whiskey in The Jar

I don't know where he's stationed, be it Cork or in Killarney.

Med tanker til TÅGEKAMMERET.

Queen Mary Falls

En vandting med vand i, men vist ikke så meget som normalt.

Grønt

Fra Girraween og de næste 100 km var det bare grønt. På en helt anden måde en det havde været grønt den første dag.

Vi har set mange køer - hvide, sorte, brune og mixede i grønne, grå, røde, flade, tæt bevoksede, støvede ... landskaber, men for alle galt der masser af plads. Det er nu et flot dyr - som leverer nogle gode bøffer, vi får virkelig godt kød her.

Revive Survive

Der er for det meste tekst frem for billeder på vejskiltene. Undtagelserne er advarselskilte om kænguruer og roadtrains - og nogle gange køer, får og gæs (eller væltende vraltende ænder).

Der er rigtig mange skilte som opfordrer til pauser. De er meget direkte. Trætte chauffører dør og i den stil. Revive Survive er den man ser oftest.

Mt Coot Tha

Pulverfyldte padder fra frokostklubben - et hit med slik, som smager af stærkt.

Med en ren bil klar til aflevering, tog vi til et udsigtspunkt over Brisbane.

Bye bye

Tre en halv dag og attenhundrede kilometer senere sad vi tæt på afleveringsstedet i kø - med flere biler end vi havde set på de miderste 1500 af kilometerne.